Kabul / København - Breve fra livets skæbnestunder

Kabul / København - Breve fra livets skæbnestunder

159,00 kr
Gå til produktoplysninger
Kabul / København - Breve fra livets skæbnestunder

Kabul / København - Breve fra livets skæbnestunder

159,00 kr

En bog om venskab i krisetider

Den ene lever livet i København - Den anden befinder sig i Afghanistan i krigens sidste år.  

"KABUL – KØBENHAVN - Breve fra livets skæbnestunder handler om venskab i en krigs- og krisetid.  Bogen er en udveksling af breve mellem to barndomsvenner og giver et unikt indblik i både de personlige og politiske aspekter af krigen i Afghanistan, såvel som de udfordringer og tanker, der følger med at være udsendt og hjemme. 
 
Brevene afspejler en ærlig og åben dialog mellem gode venner og viser læseren vigtigheden af at forstå og reflektere over konflikter, venskabets kraft under ekstreme forhold, og hvordan personlige erfaringer kan bidrage til en bredere diskussion om krig, fred og menneskelighed. 
 
Bogen åbner for en række komplekse temaer, herunder krigen i Afghanistan's påvirkning på individuelle liv, den rolle, politiske beslutninger spiller i soldaters og civiles liv, og vigtigheden af at dokumentere og diskutere disse oplevelser for at lære af dem. 

Igennem to år sender de to venner breve - Den ene har været udsendt som sprogofficer i Afghanistan, mens den anden har været hjemme i trygge i København, hvor han deler sine tanker om barnløshed, faderskab, bryllup, mødet med arbejdsmarkedet (og jobcentret) efter studietiden og livets store tanker, som langt de fleste læsere vil kunne spejle sig i. Venskabet knytter dem sammen og sammen kommer de igennem livets skæbnestunder. 

Felix skriver blandt andet: Tak for dine breve, min gode, gamle ven. De har virkelig været et lyspunkt og den bedste form for underholdning under min udsendelse. Uden din gode ide var det her aldrig blevet til noget og alt det jeg har skrevet, havde jeg nok bare i stedet gylpet op lidt vilkårligt på drukture over de næste 10-15 år. 

Din hengivne og 100% levende gamle ven, Felix” 

Da Felix Østergaard tog afsted til Afghanistan som sprogofficer første gang i 2019, aftalte han og vennen Mathias Mencke at de skulle skrive til hinanden mens han var væk. De to venner skrev breve til hinanden gennem både 2019 og 2020 og de er idag blevet til en bog. Man kan næsten sige en brevroman, men de er ikke fiktion. Tvært imod er de meget autentiske. Brevene er ikke redigeret ud over at der er lavet tilføjelser der hvor det letter forståelsen for læseren.  

Gennem brevene følger vi de to personer, deres oplevelser og refleksioner. I brevene diskuterer de krig og kærlighed, liv og død, men også fodbold, kunst og politik. Det giver et indblik i en tid, der for de fleste er overstået og i nogle tilfælde helst glemt, hvor Danmark havde soldater i Afghanistan. Oplevelserne fra denne tid præger stadig dem der deltog. Derfor er bogen relevant for os der ikke deltog, som en slags huskekort, men den vil også altid være relevant fordi den beskæftiger sig med livets store spørgsmål. Gennem forfatternes venskab bliver vi mindet om venskabets betydning og samtalens betydning – især i krigs- og krisetid. 

You may also like